søndag den 23. november 2014

HOW TO... CANDY WRAP

Her de sidste par dage har jeg været i gang med et projekt: candy wrap.
I har måske set tasker eller armbånd, som er candy wrappet, når I har været ude at gå, for det er kommet lidt på mode.
I hvert fald besluttede jeg mig for, at begynde på en pung til min veninde.
I kan bruge slikpapir, reklamer, blade, magasiner, kaffeposer osv. til det... kun fantasien sætter grænser! Jeg har brugt nogle blade som jeg har tapet ind med noget stort tape på den ene side sådan, at pungen kan tåle regn og selvfølgelig holder meget bedre.
Men I får lige en step by step guide. 


1. Start med at tape den ene side på det blad(eller andet) som du bruger, så det bliver mere holdbart. Efter det skal du klippe dem ud i størrelsen 5x11. 


2. Nu har du nogle stykker papir klar, så nu skal du i gang med at folde. Start med at folde papiret på midten og spred det så ud igen.


3. Nu skal du bruge den streg du kan se fra, da du foldede papiret på midten. Du skal nemlig folde begge sider ind til midt stregen og så folde papiret sammen sådan, at du får en lang strimmel som jeg har på billedet. 


4. Så skal du på en måde gøre det samme. Fold den lange strimmel på midten så du får en synlig streg. Fold derefter siderne ind til midten og fold den sammen. 


5. Oops! Det blev et lidt utydeligt billede. Men som I kan se, skal den se sådan ud til sidst. 


6. Det er svært at vise på et billede, men der et to "huller" i dem hvor I skal flette dem sammen ned i. 


Mit kamera er lidt træls med det ikke helt vil fokusere... men som I kan se, skal det se sådan her ud, når i har fået flettet dem igennem hinanden.
Jeg håber det er forståeligt med billederne, ellers må I lægge en kommentar. Men der skal lige prøves lidt frem og tilbage med det. Når øvelsen er der går det altså også ret stærkt :)

søndag den 16. november 2014

CARDS WITH QUOTES ON


Efter at have set en masse forskellige inspirerende citater fra Instagram, fik jeg lige lyst til at lave nogle kort med lidt citater på. Nåede desværre kun at lave to, da jeg har arbejdet med en matematik aflevering til i morgen og været til møde.
Men jeg har samlet lidt andre citater også, som kunne være søde at bruge på kort. Så når jeg lige får tid skal jeg da klart igang med at lave lidt flere igen.
Hvad synes I om kortene?

fredag den 14. november 2014

YOUR INSPIRATION?

Undskyld I ikke har hørt fra mig i nogle dage, men har haft en omgang influenza desværre... den der vinter influenza kommer altså lige hvert år!
Har set så meget White Collar og Friends de sidste par dage... min hjerne har slet ikke kunnet tænke!
Men er da sådan nogenlunde over det nu, så det er tid til lidt blogging. :)

Jeg viser jer ikke noget fancy DIY i dag, men i stedet vil jeg tale med jer om, hvad der inspirerer jer?
Jeg nyder virkelig at blive inspireret gennem musik, både når jeg danser, maler og finder på andre kreative ting. Musik kan sætte så mange kreative tanker frem i mit hoved... og jeg nyder også at lave en helt anden slags kunst med musik, nemlig dans.
Jeg er i gang med et maleri lige nu, som bestemt også er meget musik inspireret.

Som mange andre kender, så er naturen nu også bare fantastisk skabt og virkelig inspirerende. Så en tur i naturen skader aldrig... :)

Men hvad inspirerer jer? Fortæl mig i en kommentar!

tirsdag den 4. november 2014

NEW COLORED PENCILS


Normalt tegner jeg kun med blyanter, men her på det seneste har jeg gerne villet prøve at kaste mig ud i noget med farver.
Så da min søster kom hjem i dag fik jeg en dejlig overraskelse - hun havde en gave med hjem, som bestod af nogle forskellige Faber-Castell farveblyanter!
Jeg glæder mig til at afprøve dem her i denne eller næste uge, når jeg lige får tid, det skal nok blive spændende. Har også haft billedkunst i dag, hvor vi laver lidt doodling med blæk, inspireret af Julie Nord. Vi bruger både penne og pensler til det, men jeg må sige jeg hælder mest til at bruge en blækpen og ikke så meget penslen. Billeder af mine skitser kommer! :)
Nogle af jer som har lidt erfaring med at bruge Faber-Castell? Hvis ja, hvad synes I så om dem?